Eksklusive håndlavede smykker fra eget værksted i Odense
Sublimt guldsmedehåndværk fra eget værksted i Odense siden 1910
Smykker fra guldsmed og juvelér C. Antonsen er eksklusive og tidløse kunstværker, formgivet med kærlighed af højtuddannede guldsmede på vores eget værksted i Odense. Og sådan har det været lige siden 1910.
Hos C. Antonsen har vi særlig erfaring og ekspertviden om diamanter, ædelstene og perler. Med sans for detaljer og formgivning fremelsker vi det bedste i råmaterialerne og garanterer, at hvert eneste smykke er en sjældenhed og skønhed med en varig værdi.
Vores smykker
Eksklusive håndlavede og personlige smykker med affektion for den, der giver, og den, der bærer
Vi finder vores inspiration i naturens rå kræfter, i lysets dans med mørket
– og i de usynlige bånd mellem mennesker.
I en verden, der aldrig står stille, er vores smykker varige holdepunkter, der bærer på vidnesbyrd om dybe relationer og enestående hengivenhed.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om Juvelér & Guldsmedje C. Antonsen i Odense
Du er altid velkommen i butikken og værkstedet i Vestergade til en personlig snak. Her finder du svar på det, vores kunder oftest spørger om.
Hvad kendetegner C. Antonsen Juvelér & Guldsmedje i Odense?
C. Antonsen er en high-end guldsmed i Odense med eget værksted på stedet. Alle smykker skabes i hånden efter håndværkstraditioner, der har fulgt os siden 1910.
Som diplomgemmolog og eksamineret diamantgraderer skaber C. Antonsen unikke diamantsmykker baseret på faglighed, præcision og ægte materialer.
Arbejder C. Antonsen med certificerede diamanter og ædelsten?
Ja. Alle diamanter udvælges på vores diamantværksted, hvor vi vurderer sten efter de 4 C’er; cut, colour, clarity og carat.
Diamantsmykker over 0,50 ct. leveres med en diamantrapport, så du får fuld tryghed og dokumenteret kvalitet.
Vi arbejder også med perler og andre ædelsten og hjælper dig med at finde det udtryk, der passer til dig.
Kan jeg se jeres håndlavede kollektioner af diamantsmykker, forlovelsesringe og vielsesringe?
Ja. I butikken finder du et kurateret og eksklusivt udvalg af vores smykker, som du kan prøve på stedet.
Her kan du opleve diamantens spil i lyset, vægten i guldet og forskellen mellem profiler og udtryk – og få en fornemmelse af, hvad der passer til dig. Forlovelsesringe ligger typisk mellem 9.000 og 60.000 kr., mens prisen på vielsesringe afhænger af bredde, materiale og eventuelle diamanter, typisk fra 20.000 til 50.000 kr.
Skal jeg booke tid for at få rådgivning om smykker, kærlighedsringe og diamanter?
Du er altid velkommen til at kigge ind fra gaden i Vestergade i Odense.
Til forlovelses- og vielsessamtaler anbefaler vi at booke tid, så du får ro, nærvær og vores fulde opmærksomhed, når vi rådgiver om diamanter, materialer og design.
Designer I også personlige unika-smykker og smykker af arveguld?
Ja. Vi skaber særlige unika-smykker, lavet til én person og én historie.
Priser varierer afhængigt af guld, ædelsten og design, og vi giver altid et klart prisoverslag, før arbejdet begynder.
Vi designer også nye smykker af arveguld og gamle smykker, så historien kan leve videre i en ny form.











